20. maj 2010 10:26, tbc
Når der er økonomisk nedgang (eller recession, som det også kaldes), så må man indstille sig på at spænde livremmen lidt ind og bruge færre penge. Det gælder i brede kredse, og det er almen viden.
Jeg faldt tilfældigt over en artikel fra sidste år , som fortæller en tårevædet historie fra USA om, hvordan sådan en recession hårdt og ubarmhjertigt slår ned.
Det handler ikke lige om hjemløse eller om fattige slumkvarterer, men det rammer en gruppe, som nok selv mener, at det er den rene katastrofe: De amerikanske rappere!
De mindre succesfulde af dem har nu ikke længere råd til de fineste ædelstene og det reneste guld i deres bling bling smykker. Så de må diskret bede guldsmedene om at bruge guld af lavere karat og billigere sten. Helt ned til nogle af de similisten, der kan smides i et smykke til en hundredekrone.
Ak ja, det er hårde tider for os alle.
Jeg vil opfordre de hårdest ramte af rapperne at gå på strandhugst på nettet. Hvis de f.eks. køber bling bling øreringene her i Danmark , så er der nok ikke den store fare for, at de bliver afsløret af nogle fans. Og hvis de kigger lidt, kan de f.eks. købe sådan en bling-ting med New York Yankees på. Så kan de stadig se rigtigt amerikanske ud. (Omend det nok fungerer bedst for east coast rapperne. Dem fra Detroit eller Vestkysten må tænke mere kreativt.)